Bliv en del af Grobund
Ønsker du at blive en del af Grobund fællesskabet. Her er mulighederne for at komme med i Grobund.
Grobund forening:
Du kan være med i venneforeningen og deltage i arrangementer, onsdagsspisninger og være med i grupper der støtter og er med til at udvikle Grobund.
Du tilmeldes Grobunds medlems-mailingliste og modtager nyhedsbrevet. Du kan søge om at komme ind i Grobunds (lukkede) medlems-facebookgruppe. du inviteres til at deltage i udvikling af Grobund i en eller flere af arbejdsgrupperne og tema weekender.
Det koster 200,- om året.
Grobund Fabrik og Jord:
For at blive en del af fabrikken og bosætningen skal man være medlem i Grobund forening.
Herefter kan man sende en mail til indskyder@grobund.org Skriv en begrundet ansøgning om hvorfor du vil være en del af Grobund.
Ansøgningsgruppen vil herefter kontakte dig og finde et tidspunkt for et møde. Her vil man blive grundigt informeret om Grobund og man kan herefter tage stilling til om man vil være en del af det hele.
Det koster 100.000,- for at være med. Så får man brugerbevis til Fabrikken og Jord.
Da jorden ikke helt er på plads endnu kan vi kun skitsere hvordan vi håber det bliver, mange ting kan ændre sig undervejs, men her er et foreløbigt bud:
Syddjurs laver i løbet af 2022 et kommuneplanstillæg for området, når det er vedtaget kan vi købe det næste stykke jord og begynde at lave lokalplan for området. Lokalplaner tager fra 9 måneder til 1,5 år. Så tidligst i efteråret 2022/ start af 2023 kan vi begynder at flytte ind på området.
Vi regner med at man kan få et byggelod på ca 4-500 m2 og et have/landbrugs stykke på ca 250 m2 (måske mere endnu). Disse to stykker ligger ikke i forlængelse af hinanden. (Byggeloddet må bebygges ca 35%)
Alle huse skal være offgrid og vi opfordre til at bygge så bæredygtigt som muligt.