Vedtægter

VEDTÆGTER 

Foreningen Grobund Jord, Færgevej 46, 8400 Ebeltoft 

§ 1 Foreningens navn Foreningen Grobund Jord. 

§ 2 Foreningens hjemsted Syddjurs Kommune 

§3 Formål 

Det er foreningen Grobund Jordsformål, at 

• opnå brugsret over fast  ejendom 

• skabe et rummeligt og åbent produktions- leve- og kulturfællesskab, der drager omsorg for Jorden

• skabe et bæredygtigt kraftcenter, hvor vi i praksis forsøger at løse de udfordringer som en opfyldelse af FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen giver

• skabe en landsby, hvor naturens ressourcer genopbygges, hvor beboerne lever i et for fællesskabet og den enkelte godt og meningsfyldt liv

•  integrere landsbyen i et kulturlandskab, hvor kultur og levevis, boliger og produktion indgår i en vekselvirkning og er sammentænkt til gavn for naturen og glæde for mennesker

• leve gældfrit og affaldsfrit og nytænke levevis, forbrug, produktion, det økonomiske kredsløb og forretningsmodeller leve, arbejde og organisere foreningen efter beskrivelserne i denne vedtægts bilag A og bilag B 

§ 4 Medlemmer 

Stk. 1. Som medlemmer kan optages personer, der ønsker at støtte foreningens 

 formål og som har et brugerbevis i Foreningen Grobund Fabrik. 

Stk. 2. Et medlem skal erhverve sig et Jordbevis, se 85. 

Stk. 3. Medlemscirklen, se § 11, skal godkende nye medlemmer til erhvervelse af 

et jordbevis. 

§ 5 Jordbeviser 

Stk. 1. Foreningen Grobund Jord udsteder 160 Jordbeviser B, der hver har en værdi på 25.000 kr. Når størrelsen og anvendelsesmulighederne af ejendomme, som Foreningen har fået brugsret over, er kendt, kan foreningen udstede et antal Jordbevis A svarende til antallet af bolodder efter beslutning på Fællesmødet. Jordbevis A, der har en værdi på 50.000 kr. kan kun erhverves ved ombytning med 2 stk. Jordbevis B. Indtil alle Jordbeviser B er ombyttet til Jordbevis A er Foreningen Grobund Jord ejer af ikke uddelte Jordbeviser, der indføres i medlemsoversigten som ikke uddelte. 

Foreningen Grobund Jord kan forhøje antallet af Jordbeviser A, hvis der 

opnås brugsret til yderligere jordarealer. 

Stk. 2. Jordbeviserne udstedes med medlemmets navn og påtrykt beløbsstørrelse.Jordbevisets nummer, beløb og medlemmets navn indføres i en medlemsoversigt, der administreres af Foreningen. Et jordbevis kan kun ejes af én person og én person kan kun eje et Jordbevis A. I perioden indtil der udstedes Jordbevis A, kan en enkeltperson kun eje 1 stk. Jordbevis B. 

Stk. 3. Jordbeviserne kan ikke gøres til genstand for spekulation, 

sikkerhedsstillelse eller anvendes til det formål at sikre ejeren et overskud. Prisen for Jordbeviset er fastlåst indtil udgangen af år 2024. Herefter indeksreguleres prisen efter Danmarks Statistiks Nettoprisindeks med udgangspunkt i indeks 100 pr. 1. januar 2025. Nedskrivning af jordbevisets værdi kan kun ske efter beslutning på Fællesmødet, hvor mindst halvdelen af medlemmerne er fremmødt, ved simpelt flertal. Et jordbevis A giver mulighed for at få tildelt brugsret af jord til jordbrug, erhverv og bolig. Et Jordbevis B giver mulighed for at få tildelt brugsret af jord til jordbrug samt mulighed for at erhverve et ledigt Jordbevis B og ombytte disse 2 stk. med et Jordbevis A, forudsat at et Jordbevis A er ledigt. 

§ 6 Jorden 

Stk. 1. Jordrådet skal fordele brugen af jorden og bygninger som foreningen råder over så foreningens formål opfyldes og efter princippet om ligelig fordeling. Brugsret kan tildeles til et medlem, til grupper af medlemmer og til fælles formål. Tildelingen af brugsret aftales individuelt og skal være 

tidsbegrænset, der differentieres efter anvendelse. 

Stk. 2. Ejere af jordbeviser, der er blevet tildelt brugsret, betaler en brugsafgift, der fastsættes af Jordrådet for brug af jord og ejendomme. 

Stk. 3. Ejere af jordbeviser skal betale et jordbidrag, der dækker fællesudgifterne 

til skatter, afgifter samt forsikringer på Ejendommen. Bidragets størrelse fastsættes hvert år på det ordinære Fællesmøde og forfalder kvartalsvis. Når Foreningen har tilstrækkelige indtægter fra brugsafgifter, nedsættes jordbidraget. 

§ 7 Salg af Jordbevis og bolig

Stk. 1. Al handel med og overdragelse af jordbeviser foregår gennem Jordrådet. 

Foreningen kan opkøbe jordbeviser til foreningens ejendom.

Stk. 2. Medlemscirklen udarbejder en venteliste over personer;der er godkendt 

til køb af jordbeviser. Et ledigt jordbevis tilbydes til den første på listen. Hvis det sælgende medlem har etableret en bolig, skal denne fjernes eller sælges sammen med jordbeviset. Hvis den øverste på listen ikke ønsker at købe til den af Pris- og vurderingscirklen fastsatte pris tilbydes jordbevis og bolig til den næste på listen og så fremdeles. Hvis et hus ikke kan sælges, kan det kræves fjernet.

Stk. 3. Jordrådet laver regler for i hvilke særlige tilfælde ventelisteproceduren kan fraviges.

Stk. 4. For at sikre gældfrihed ved generationsskifte, lave boligpriser ved 

videresalg, hindre spekulation i boligen og overskud til sælger ved salg, fastsætter Pris- og vurderingscirklen principper for fastsættelse af prisen på bolig ved salg. 

§ 8 Eksklusion

Stk. 1. Et medlem, der modarbejder foreningens formål, kan ekskluderes og få sit 

jordbevis inddraget. Værdien af jordbeviset, med fradrag af eventuelle 

skyldige beløb, godtgøres af foreningen.

Stk. 2. Eksklusion af et medlem og inddragelse af et jordbevis afgøres af 

Jordrådet. Eksklusion fordrer at sagen først er søgt løst med støtte af Mæglercirklen. Hvis Mæglercirklen opgiver, går sagen tilbage til Jordrådet. Jordrådet meddeler medlemmet, at det er indstillet til eksklusion. Medlemmet har derefter ret til at fremlægge sin sag for Jordrådet. Jordrådet tager efter mødet med medlemmet stilling til om eksklusionen vedtages. Hvis Jordrådet vedtager eksklusionen, kan medlemmet kræve, at der indkaldes til Fællesmøde. Fællesmødet indkaldes med sædvanligt varsel. På Fællesmødet har medlemmet mulighed for at fremlægge sin sag skriftligt. Beslutning om eksklusion 

træffes gennem skriftlig afstemning med 2/3 flertal.

Stk. 3. Medlemmet skal fremsætte sit krav om møde med Jordrådet inden 14 dage 

fra meddelelse om indstilling til eksklusion. Jordrådet skal indkalde medlemmet inden 8 dage efter krav om møde fra medlemmet. Jordrådet skal inden 8 dage efter mødet give medlemmet besked om eksklusion vedtages eller frafaldes. 

Stk. 4. Medlemmets krav om indkaldelse til Fællesmøde skal fremsættes inden 14 dage fra Jordrådet har meddelt medlemmet vedtagelse af eksklusionen.

Stk. 5. Et medlem, der mister jordbevis ved eksklusion, mister dermed alle 

brugsrettigheder til jord. Frist for at rydde jord efter eksklusion følger reglerne i § 9. Godtgørelse af jordbevis med fradrag af skyldige restancer vil først ske, når jord er ryddet.

Stk. 6. Et medlem der er i restance til Grobund Jord for mere end 25% af 

jordbevisets værdi kan indstilles til eksklusion og inddragelse af jordbevis efter samme procedure som stk. 1-5.

Stk. 7. Hvis et medlem bliver ekskluderet fra Foreningen Fabrik, Grobund 

Ebeltoft, bliver medlemmet automatisk ekskluderet fra Grobund Jord. 

§ 9 Opsigelse af brugsrettigheder og generhvervelse af disse

Stk. 1. Opsigelse af brugeraftaler afgøres af Jordrådet. Et medlem, der har 

restance til Grobund Jord, kan efter 3 rykkere med mindst 14 dages mellemrum, få sine brugsrettigheder eller dele af sine brugsrettigheder indstillet til opsigelse. Jordrådet beder Mæglercirklen om hjælp til at løs sagen. Hvis det ikke lykkes går sagen tilbage til Jordrådet. Medlemmet har derefter ret til at fremlægge sin sag for Jordrådet og 1 måneds frist til at betale sine restancer. Efter opsigelse, har medlemmet: 

1) kalenderåret ud til at afvikle afgrøder, hvis det drejer sig om brugsret 

til jordbrug, og der er afgrøder. Der må ikke plantes eller sås nye afgrøder.

    2) 1 måned til at afvikle brugsretten, hvis det drejer sig om brugsret til 

jordbrug, og der ikke er afgrøder. Der må ikke plantes eller sås nye afgrøder.

    3) et års frist til at flytte eller sælge sin bygning, hvis det drejer sig om 

brugsret til jord med bolig eller andet erhverv end jordbrug.

Stk. 2. Hvis brugsretten er sammensat i forhold til punkterne i stk. 1, træffer 

Jordrådet beslutning om frist for afvikling. Der kan fastsættes forskellige 

frister for forskellige dele af brugsretten.

Stk. 3. Et medlem, der ikke overholder sine forpligtelser i øvrigt, kan efter 3 

rykkere med mindst 14 dages mellemrum få sine brugsrettigheder eller dele af sine brugsrettigheder indstillet til opsigelse på samme måde som i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Et medlem med jordbevis mister ikke muligheden for brugsret, men kan, 

når de forhold, der har ført til opsigelse, er bragt i orden, atter ansøge om brugsret til jord. Jordrådet afgør om forholdene er bragt i orden. 

§10 Fællesmødet

Stk. 1. Fællesmødet er foreningens højeste myndighed.

Stk. 2. Beslutninger træffes ved samtykke, se bilag B, med undtagelse af 

beslutninger vedrørende 

1) nedskrivning af jordbevisets værdi, § 5, stk. 3

2) vedtægtsændringer, § 15 stk. 4

3) prøvelse af eksklusion, § 8, stk. 2 I tilfælde af afstemning har alle med jordbevis én stemme. Der kan ikke 

deltages eller stemmes ved fuldmagt.

Stk. 3. Jordrådet indkalder til Fællesmøde i det omfang Jordrådet er forpligtet 

hertil eller i øvrigt finder det hensigtsmæssigt.

Stk. 4. Indkaldelse til Fællesmøde skal ske med minimum 3 ugers varsel.Indkaldelse sker elektronisk til den af medlemmet oplyste mailadresse og ved dateret opslag på medlemstavle på den eller de ejendomme, som foreningen forestår driften af. Det er medlemmets ansvar, at foreningen har den rette mailadresse, og at denne er funktionsdygtig. Indkaldelse skal som minimum indeholde den dagsorden, der skal behandles på Fællesmødet. Forslag som skal behandles, skal være sekretæren i hænde senest 14 dage før Fællesmødet. Rettidigt indkomne forslag til behandling på Fællesmødet eftersendes. Det eftersendte skal være medlemmerne i hænde senest 8 dage inden Fællesmødet.

Stk. 5. Såfremt 30 % af medlemmerne fremsætter skriftlig anmodning herom, skal 

Jordrådet senest 14 dage efter skriftlig anmodning med behørig dokumentation for opfyldelse af antalskravet, indkalde til Fællesmøde med kopi af anmodningen og dagsorden. Stk. 6. Det årlige Fællesmøde holdes inden udgangen af marts måned. På det årlige Fællesmøde skal som minimum følgende punkter behandles: 

1. Valg af koordinator, facilitator og sekretær.

2. Fremlæggelse af årsberetning fra Jordrådet til samtykke.

3. Beretning fra kritiske revisorer.

4. Fremlæggelse af regnskabet til samtykke.

5. Fremlæggelse af plan og budget til orientering, herunder fastsættelse 

af det årlige jordbidrag.

 6. Jordrådets forslag til medlemmer fremlægges til samtykke.

 7. Jordrådets forslag til Jordrådets kommissorium for det kommende år 

fremlægges til samtykke

 8. Indkomne forslag fra Jordrådet eller foreningens medlemmer.

 9. Valg af revisor.

 10. Valg af 2 kritiske revisorer.

 11. Eventuelt. 

Koordinator og facilitator på Fællesmødet må ikke være medlem af 

Jordrådet. Revisor må ikke være medlem af Jordrådet.

Stk. 7. Jordrådet kan vælge at lægge nogle af punkterne fra den årlige 

Fællesmødet på andre Fællesmøder, dog således at alle punkterne fra det årlige Fællesmødets dagsorden skal behandles mindst en gang årligt og årsregnskab skal være behandlet inden udgangen af marts 

§ 11 Jordrådet (bestyrelsen)

 Stk. 1. Jordrådet består af minimum 8 personer. Mellem Fællesmøderne er Jordrådets medlemmer selvsupplerende efter principperne i bilag B.

Stk.2. Jordrådet konstituerer sig selv med formand og kasserer og andre 

organisatoriske roller som nævnt i bilag B

Stk. 3. Jordrådet er ansvarlig for drift og udvikling af foreningen med 

udgangspunkt i foreningens formål uddybet i bilag A og B og 

konkretiseret i kommissorium besluttet på Fællesmødet.

Stk. 4. Jordrådet er beslutningsdygtigt, når minimum de for dagsordenen relevante medlemmer er til stede. Formanden beslutter, om et møde i 

Jordrådet eller enkelte punkter er åbne eller lukkede.

Stk. 5. Jordrådet arbejder efter principper i bilag B og uddelegerer opgaver ved 

nedsættelse af Cirkler. Jordrådet nedsætter 3 permanente cirkler. 

Medlemscirkel, som er ansvarlig for godkendelse af nye medlemmer til erhvervelse af jordbevis. Pris- og vurderingscirkel, som fastsætter vurderingspriser ved salg af bygninger og stiller forslag til Jordrådet om brugsafgifter. - Mæglercirkel, som varetager funktionen efter § 7 og 88 

§ 12 Tegningsregler

Foreningen tegnes af formand og kasserer i forening. 

§ 13 Hæftelse

Foreningen hæfter kun med sin formue. Foreningens medlemmer hæfter ikke for foreningens forpligtelser og kan alene ifalde ansvar efter dansk rets almindelige regler om bestyrelsesansvar. 

§14 Regnskab og Økonomi

Stk. 1. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret. Første regnskabsår går fra 

foreningens stiftelse til 31. december 2020.

Stk. 2. Formand og kasserer har det daglige ansvar for regnskabet, og den af 

Fællesmødet valgte revisor skal til enhver tid have adgang til regnskabsmaterialet, ligesom denne skal påtegne regnskabet inden forelæggelse på Fællesmødet.

Stk. 3. Alle budgetter og regnskaber skal være tilgængelige for gennemsyn af alle 

medlemmer.

Stk. 4. Foreningens 2 kritiske revisorer skal have adgang til Jordrådets materiale i 

sin helhed. De kritiske revisorer skal på Fællesmødet afgive beretning om, hvorvidt Jordrådet efter de kritiske revisorers vurdering i det forgangne år, har arbejdet aktivt for at fremme foreningens formål, samt efterlevet de trufne beslutninger på Fællesmødet. De kritiske revisorer skal ligeledes oplyse, hvorvidt Jordrådet har samarbejdet tilfredsstillende med de kritiske revisorer. 

§ 15 Foreningens midler

Overskud ved foreningens drift skal ubeskåret anvendes efter foreningens formål og bliver administreret af Jordrådet. Jordrådet skal foretage rimelige henlæggelser til konsolidering af foreningen. 

§ 16 Vedtægtsændringer

Stk. 1. Ændring af vedtægterne sker ved samtykke, se bilag B. Samtykke til 

vedtægtsændringer kræver, at mindst 2/3 af medlemmerne er til stede på Fællesmødet. 

Stk. 2. Hvis det ikke er muligt at opnå samtykke til vedtægtsændringerne, 

nedsætter Fællesmødet en cirkel med det kommissorium at fremlægge et nyt forslag, som skal behandles på næste Fællesmøde med det formål at opnå samtykke efter reglerne stk. 1. Stk. 3. Hvis det andet Fællesmøde ikke opnår samtykke, afgøres problemet med afstemning på et tredje Fællesmøde. Stk. 4. På det tredje Fællesmøde vedtages forslaget, hvis 2/3 af foreningens medlemmer stemmer for. Hvis halvdelen af de fremmødte stemmer for, kan forslaget vedtages på et fjerde Fællesmøde, med simpelt flertal af de fremmødte. 

§ 17 Opløsning

Beslutninger om opløsning af foreningen foregår efter samme procedure som vedtægtsændringer jvf. $ 16. Forslag til opløsning skal indeholde bestemmelse om hvordan en evt. formue skal anvendes indenfor foreningens formål. 

Således vedtaget med bilag A og B på ordinær generalforsamling 

den 23. februar 2020 

Dirigent  

Tiltrådte formand og kasserer efter de nye vedtægter 

Formand: Lars Ravn Jonsen

Kassere: Steen Stender

Vedtægter for Foreningen Grobund Jord 

Bilag A 

§ A1 Formål Stk. 1. Visionen for foreningen er at skabe et rummeligt og åbent produktions 

leve- og kulturfællesskab, der drager omsorg for Jorden, for menneskene og som arbejder for en ligelig global fordeling af klodens begrænsede ressourcer. Visionen er at skabe et bæredygtigt kraftcenter hvor vi i praksis forsøger at løse de udfordringer som en opfyldelse af FN's 17 

verdensmål for bæredygtig udvikling og Parisaftalen giver. Stk. 2. Missionen er at skabe en landsby hvor vi genopbygger naturens 

ressourcer, hvor beboerne lever et for fællesskabet og den enkelte godt og meningsfuldt liv, i respekt for jordens økosystem og miljø og for den 

nutidige og fremtidige befolkning. Stk. 3. Målet er at integrere landsbyen i et kulturlandskab, hvor kultur og levevis, 

boliger og produktion indgår i en vekselvirkning og er sammentænkt til gavn for naturen og glæde for mennesker. Landsbyen er rammen om vores livsgrundlag. Vi lever gældfrit og affaldsfrit og nytænker levevis, forbrug, produktion, vækstbegrebet, det økonomiske kredsløb og forretningsmodeller. Vores fællesskab er præget af mangfoldighed, giver plads til ansvarlig individuel udfoldelse og fremmer lysten til at bidrage med det man kan. Vores kultur og levevis, boform og erhverv støtter gensidigt hinanden og bidrager til det gode liv. Egen fri tid er en resurse og en værdi og gældfrihed er en forudsætning for at opnå kontrol over egen tid. Vi samarbejder med og lader os inspirere af andre. Vores praksis er til glæde for den enkelte og lokalsamfundet og tjener til inspiration og som model for andre. 

§ A2 Produktion Stk. 1. Produktion sikrer livsgrundlaget for mennesker. Derfor er det foreningens 

mål i samarbejde med andre at skabe rammer for en bred vifte af erhverv og støtte synergien mellem disse. Det drejer sig f.eks. om jordbrug, gartneri, aquakultur, fiskeri, fødevarefremstilling, håndværk, byggeri, handel, kunst, kultur, uddannelse, sundhed, formidling og turisme der 

foregår efter principper der tager afsæt i foreningens formål. Stk. 2. Produktion, forbrug, forsyningskæder, energi og affald påvirker 

omgivelserne. Producenterne skal derfor være bevidste om hvordan de påvirker Jordens økosystem og miljø og handle med respekt for disse, den nutidige og den fremtidige befolkning. I produktionen anvender vi fornybare ressourcer, genanvendte og genanvendelige materialer og materialer med minimal transport og miljømæssig belastning. 

Restprodukter bør indgå i anden produktion. Produkterne skal være langtidsholdbare, kunne repareres og det tilstræbes at de indgår i en 

vugge til vugge cyklus. Målet er CO, neutral produktion. Stk. 3. Vi designer primærproduktion således at vi øger biodiversiteten og 

forbedrer jordens og havets tilstand. Næringsstofkredsløbet sikrer vi ved at jordbrug og gartneri er modtagere af organiske materiale fra erhverv, forbrug og øvrig produktion. Jordbrug, gartneri, aquakultur, og fiskeri skal arbejde mod egen eller lokal forsyning, således at vores påvirkning af Jordens økosystem og miljø, er minimale. Ved salg og forbrug uden for landsbyen sigter vi mod at kompensere for tab i næringsstofkredsløbet. 

§ A3 Boform 

Stk. 1. Bosætningen skal være uden tilslutning til ekstern forsyning af elektricitet, 

varme, gas og vand, være uden afledning af spildevand og arbejde hen imod affaldsfrihed. Boligerne kan være lige så mangfoldige som de mennesker, der har bygget dem. Husene bygges overvejende af naturmaterialer, der ikke belaster klima, natur og miljø og som ikke kræver meget energi og ressourcer at producere, jfr. § A2, stk. 2, hvor også drift og vedligeholde af boligerne indgår i overvejelse om belastningen af Jordens økosystem og miljø. Vi vægter godt håndværk og løsninger, som kan holde til slid og vi bygger med lave omkostninger, så gældfrihed kan opnås. Vi er opmærksomme på, at de kvadratmeter der belaster miljøet mindst, er dem der ikke bygges og har for øje, ikke at bygge unødvendigt stort. Vi vil dele hvor det giver mening. F.eks. har fælleshuse og fællesarealer mange anvendelsesmuligheder. Vi tilstræber et miljø og en kultur, der inviterer både børn og voksne til leg og samvær, med en afbalanceret hensyntagen til alle aldre og til det individuelle behov for ro 

og privatliv.

Stk. 2. Husene bygges i et børne- og handicapvenligt område. Arealerne mellem 

husene er en del af vores kulturlandskab. De bidrager til vores selvforsyning og medvirker til at øge biodiversiteten, f.eks. i form af spiselig beplantning, gode planter til bier og andre insekter og mindre dyrehold. Denne bebyggelse vil indeholde væsentlige nyfortolkninger af 

den traditionelle landsby og kan inspirere andre fællesskaber i land og by.

Stk. 3. Det skal være muligt at kombinere bolig og erhverv. 

§ A4 Kultur og levevis Stk. 1. Vi varetager foreningens formål gennem en levevis med omtanke for 

forbrug, genbrug, genanvendelse af materialer og deleordninger. Målet er CO, neutral levevis. 

Stk. 2 Vores demokratiske ideal er en effektiv og gennemsigtig organisation, der 

kan tilpasse sig landsbyens udvikling, hvor alle har lige værd, bliver hørt og kan være aktive. Fællesskabet virker ved frihed, ansvar, nærhed og 

udstrakt selvstyre. Stk. 3. Vores identitet er forankret i erkendelsen af at vi er en del af naturen, bor 

ved kysten og lever i konstruktiv udveksling og dialog med det omgivende samfund. Vores levevis danner naturlige rammer om møder mellem mennesker, der bor og arbejder sammen, spiser sammen, har 

fælles arrangementer og fester. Vi fokuserer på hvad det enkelte menneske kan og har af potentialer. Vi vægter aktivt fællesskabet højt, idet hvert menneske er en vigtig del af helheden. Vi tager derfor hånd om ensomhed, prioriterer gensidig omsorg, tilstræber høflige omgangsformer bæredygtig selvledelse og håndterer konflikter konstruktivt. Individet kan vokse i fællesskabet, idet den enkelte både bidrager og modtager i frihed og ansvar. Vi giver plads til menneskelig udvikling, fordybelse og engageret virketrang. Den enkelte inviterer på egne betingelser og fællesskabet respekterer den enkeltes personlige grænser og privatsfære. Vi tilstræber en levevis med forståelse, rummelighed og respekt for 

individuel livsførelse og baggrund. Stk. 4. Vi er aktive kulturskabere i et kreativt og økonomisk samspil mellem 

boform, levevis, erhverv, kunst, kultur, tradition, fornyelse, det lokale og det globale. Vores udviklings- iværksætter - og læringsrum er kendetegnet ved nysgerrighed, iderigdom, nyskabelse, videns- og erfaringsudveksling. Vi samarbejder med undervisnings- og uddannelsesinstitutioner, forskning, erhverv og andre. Vi lægger vægt på at formidle vores vision og erfaringer og tilstræber at tiltrække projekter og initiativer udefra og løfte det omgivende samfund. 

Vedtægter for Foreningen Grobund Jord 

Bilag B 

Organisation Foreningens organisationen er opbygget efter sociokratiske principper. En sociokratisk organisation består af indbyrdes forbundne grupper, kaldet cirkler og beslutninger tages ved samtykke. Alle cirkler arbejder inden for et kommissorium. Alle møder, i cirkler såvel som til Fællesmøder, faciliteres så der 

er balance mellem effektivitet og ligeværd.

1. Cirkelstruktur. Organisationen er opdelt i grupper der danner et cirkulært 

hierarki. Hierarkiet afspejler at cirklerne arbejder på forskelligt abstraktionsniveau, jo lavere i hierarkiet jo mere konkrete opgaver. Hierarkiet er ikke udtryk for at nogle cirkler bestemmer over andre eller bestemmer mere end andre. Cirkler med beslægtede ansvarsområder samles i en overordnet gruppe og flere overordnede grupper samles i en over overordnet cirkel og så fremdeles. Hver cirkel kan nedsætte permanente eller midlertidige undercirkler. Cirklerne kan invitere samarbejdspartnere og andre udefra til at deltage i cirklerne.

2. Dobbelt sammenkædning. En cirkel på et overordnet niveau sender en koordinator til hver cirkel på niveauet under og hver cirkel på niveauet under vælger en delegeret til cirklen på niveauet over. Både koordinator og delegeret er medlemmer af cirklen på det overordnede og det underordnede niveau. På denne måde er cirklerne indbyrdes forbundne gennem en dobbelt repræsentation mellem cirklerne.

Samtykke. Samtykke betyder ikke enighed. Samtykke betyder at ingen i cirklen mener at en beslutning strider mod cirklens kommissorium eller andre tidligere beslutninger. Det er cirklens ansvar at tage alle forbehold 

alvorligt og tilpasse forslag indtil samtykke opnås eller lade forslaget falde.

4. Kommissorium. En cirkel opererer indenfor et afgrænset ansvarsområde, 

dens kommissorium. Kommissoriet fastlægger cirklens formål og beslutningskompetence. Kommissoriet udarbejdes af cirklen selv og cirklen 

niveauet over i fællesskab, idet begge cirkler skal samtykke til ordlyden. 5. Roller. Cirklerne leder og organiserer selv deres arbejde. Arbejde og møder 

struktureres ved at cirklerne organiserer sig med specifikke roller med et veldefineret ansvar. Der er tale om rollerne: koordinator, delegeret, sekretær og facilitator. Rollerne besættes gennem samtykke og begge cirkler, som en 

koordinator og en delegeret deltager i, skal samtykke til deres besættelse.

6. Facilitering. Møderne faciliteres og følger en fast struktur. Cirklen samtykker 

til formålet med de enkelte møder og samtalen foregår i runder for at sikre at 

alle bliver hørt og møderne er effektive.

7. Høring. Alle der har interesse i en given sag skal have mulighed for at blive 

hørt. Jo mere vidtrækkende en beslutning er, jo større er den kreds uden for cirklen der skal høres. 

8. Gennemsigtighed og information. Referater fra cirklernes møder er 

tilgængelige for alle medlemmer. Beslutninger som gælder alle eller mindre grupper opdateres løbende og er tilgængelige for alle medlemmer.